Skip to main content
Vejlede

Vores tilgang til sikkerhed

Hos TikTok ved vi, at kreativitet og udtryk er en personlig ting. Og det samme gælder privatlivets fred. Derfor giver vi vores fællesskab en række indstillingsmuligheder, som kan bruges til at tilpasse den enkeltes online tilstedeværelse og udforme den TikTok-oplevelse, der er den rigtige for dem. Vi forstår også, at når nogen melder sig ind i vores fællesskab, betror de deres oplysninger til os. Vi er meget omhyggelige med at beskytte disse oplysninger og uddanner vores fællesskab om de fortroligheds- og sikkerhedsværktøjer, der er tilgængelige for dem.

Privatliv

TikTok indsamler oplysninger for at give en nyttig og relevant oplevelse for vores fællesskab. Nogle af vores funktioner er muligvis kun tilgængelige på visse markeder, da vi udvikler produkter, der opfylder behovene i forskellige samfund. Som følge heraf kan vi indsamle flere eller færre oplysninger på et marked afhængigt af hvilke funktioner, der er tilgængelige der.

Vi opfordrer alle til at læse vores privatlivspolitik for at lære mere om vores praksis. Her er noget af det, som denne politik omfatter, og som indsamles i den aktuelle version af vores app, sammen med nogle af årsagerne til, at vi muligvis indsamler disse oplysninger:

  • Telefonnummer eller e-mail, så vi kan oprette en konto.
  • Fødselsdag, så vi kan bekræfte en persons alder og give en alderssvarende oplevelse af appen.
  • Fysisk adresse for dem, der deltager i TikTok Creator Fund (til skattemæssige formål), og for producenter, der har vundet en præmie (med det formål at sende præmien til dem).
  • Betalingsoplysninger, så vi kan betale producenter i TikTok Creator Fund og for konti, der bruger TikTok-tegnebogen eller vores virtuel gave-funktion.
  • Likes, delinger og søgehistorik på vores app, så vi kan anbefale mere relevant indhold.
  • Browserhistorik i TikTok-appens browser for at hjælpe med at forbredre platformen, såsom optimering af hurtig sideindlæsning og annoncemåling. Dette er adskilt fra og ikke relevant for brugen af andre apps på en persons telefon, inklusive webbrowsere.
  • Karakteristika vedrørende enheds-ID, som hjælper os med at udføre en række sikkerhedsfunktioner, såsom at begrænse spam og beskytte TikTok-konti mod ondsindet aktivitet. Vi bruger også disse oplysninger til at hjælpe annoncører med at optimere og måle effektiviteten af deres annoncekampagner.
  • Oplysninger om din omtrentlige placering, herunder placeringsoplysninger baseret på dit SIM-kort og/eller din IP-adresse. Hvis du stadig bruger en ældre version, som tillod indsamling af nøjagtige eller omtrentlige GPS-oplysninger (sidste version fra august 2020), og du gav os tilladelse til at gøre dette, kan vi indsamle disse oplysninger.

TikTok-brugerdata opbevares i beskyttede datacentre i USA, Malaysia og Singapore, og vi har annonceret planer om at etablere et datacenter i Irland. Brugerdata krypteres både under transport og opbevaring. Vi implementerer stærke restriktioner af medarbejderadgang, herunder forhindrer vi adgang til nøgler, der dekrypterer brugerdata, for medarbejdere uden autorisation og et påvist behov for at udføre opgaven.

Du har kontrollen

TikTok tilbyder en række privatlivsindstillinger, så folk kan vælge de indstillinger, der er rigtige for dem. Vi arbejder aktivt på at oplyse vores fællesskab om deres valgmuligheder vedrørende privatliv gennem videoer i appen, vores Hjælpecenter og mere.

Kontoindehavere kan til enhver tid anmode om en kopi af deres TikTok-data, som i øjeblikket omfatter oplysninger om deres profil, aktivitet og appindstillinger.

Respekt for privatlivets fred i reklamer

Vores mål er at hjælpe virksomheder med at nå ud til de mennesker, de holder af, på en kreativ og meningsfuld måde, samtidig med at vi giver vores samfund kontrol over, hvilke oplysninger der deles.
Du kan administrere, hvordan visse data påvirker de annoncer, du ser, gennem privatlivsindstillingerne på din TikTok-app eller din enhed.
Annoncer på TikTok kan være baseret på:

  • Generelle oplysninger: For eksempel kan TikTok vise annoncer for en bestemt mobilapp, hvis den understøttes af den enheds operativsystem.
  • Kontooplysninger: For eksempel kan den alder, der er knyttet til en brugers konto, påvirke, om TikTok viser den pågældende bruger en annonce for en biludlejningstjeneste, der er tilgængelig for personer på 25 år og derover.
  • Aktivitet i appen: For eksempel vil en kæledyrsbutik måske annoncere et udsalg på hundelegetøj for folk, der er interesserede i hunde. Vi viser muligvis denne annonce til brugere, der har trykket ‘Like’ for et stort antal videoer om hunde.
  • Aktivitet uden for app: For eksempel kan det være, at en modevirksomhed gerne vil promovere deres sommertøjskollektion over for kunder, der tidligere har købt fra deres websted eller app. Brandet kan dele information med os, så vi kan vise dets annoncer til de TikTok-brugere, vi tror, det forsøger at nå ud til.

Sikkerhed

Vi arbejder flittigt på at beskytte folks oplysninger og være på forkant med sikkerhedstrusler, der konstant udvikler sig. Vores globale sikkerhedsteam bruger banebrydende teknologi og forsvar med flere lag for at gøre det sværere for ondsindede aktører at komme ind i vores systemer, og vi arbejder regelmæssigt sammen med eksterne eksperter for at teste vores infrastruktur og processer. Vi har indgået partnerskab med HackerOne for at skabe et globalt program for bug-bounty og sårbarhed, og vores interne team arbejder aktivt på at forbedre vores forsvar mod de seneste angreb.

Sikkerhed er en opgave, som man aldrig bliver færdig med, men vi vil fortsætte med at opbygge bedre infrastruktur og processer. Vi vil også teste vores arbejde, validere det og samarbejde med vores partnere på tværs af industri og regering for at sikre, at vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte vores fællesskab.

Sikring af din konto

Da vi hele tiden arbejder på at holde vores fællesskabs informationer sikre, giver vi også folk værktøjer og information om gode sikkerhedsvaner. Nogle tips:

Hold dine kontaktoplysninger opdaterede: Knyt dit seneste telefonnummer og/eller din e-mailadresse til din TikTok-konto. E-mail kan være en metode til at advare dig om mistænkelig aktivitet på din konto og kan bruges til at bekræfte din identitet, hvis du nogensinde bliver låst ude. Lær hvordan

Opret en stærk og unik adgangskode: Vælg en adgangskode, der er nem at huske for dig, men som er svær at gætte for andre. Unik betyder, at man har en forskellig adgangskode til hver enkelt konto, og stærk betyder, at man gør adgangskoden kompleks ved at bruge mindst 12 tegn inklusive tal og symboler. Sørg for at konfigurere stærke og unikke adgangskoder/PIN-numre til alle de enheder, du bruger til at åbne TikTok, såsom bærbar computer, telefon og andre mobile enheder. En adgangskodeadministrator kan gøre det nemmere at huske snesevis af unikke brugernavne og adgangskoder.

Slå 2-trinsbekræftelse til: 2-trinsbekræftelse tilføjer et ekstra lag af sikkerhed til din konto, hvis din adgangskode bliver kompromitteret. Dette vil også beskytte din konto mod ikke-genkendte og uautoriserede enheder eller tredjepartsapplikationer. Lær hvordan

Sikkerhedsadvarsler: Vores teams overvåger løbende, om der er mistænkelig eller uautoriseret aktivitet. Hold styr på de seneste usædvanlige sikkerhedshændelser, som du ikke genkender.

Verificer dine enheder: Du kan se telefoner og andre mobile enheder, der i øjeblikket bruger eller for nylig har fået adgang til din TikTok-konto. Dette vil vise alle enheder, der er knyttet til din konto, hvordan du loggede ind på kontoen (f.eks. Facebook-konto), og hvornår. Tjek disse oplysninger for at sikre, at ingen andre er logget ind på din konto. Lær hvordan

Undgå phishing-angreb: Phishing er en almindelig metode, som angribere bruger til at narre andre til at afgive deres personlige oplysninger såsom adgangskoder, kreditkortnumre, CPR-nummer eller andre følsomme data. Stol aldrig på nogen tredjepartswebsteder, der lover at give dig gratis likes, fans, kroner, mønter eller andre incitamenter, da de muligvis kan stjæle dine loginoplysninger. Sørg for altid at bekræfte eventuelle links, der bliver sendt til dig via privat besked, før du åbner siden.

Lad dig ikke narre, hvis nogen kontakter dig og udgiver sig for at være fra TikTok. Husk: ingen legitim e-mail fra vores teams vil nogensinde bede dig om din adgangskode!

Hvis du finder videoer eller modtager beskeder på TikTok, som du tror kan være spam eller phishing, bedes du anmelde dem, så vores teams kan fortsætte med at holde vores fællesskab sikkert. Du kan også anmelde videoer ved at trykke og holde på det pågældende indhold og trykke på ‘anmeld’.