Spiseforstyrrelser

Hvad er spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er alvorlige, potentielt livstruende tilstande, der påvirker en persons forhold til mad, motion og krop. Almindelige spiseforstyrrelser omfatter anoreksi, ARFID (selektiv spisning), bulimi, overspisningsforstyrrelse og OSFED (anden specificeret spise- eller ernæringsforstyrrelse). Spiseforstyrrelser kan ramme alle, uanset alder, køn, formue, kropsform og -størrelse eller etnicitet. Mange mennesker kan kæmpe med en spiseforstyrrelse, mens de stadig ser "sunde" ud.

Hvordan ved jeg, hvornår jeg skal søge hjælp?

Hvis du eller en, du kender, har spørgsmål angående kropsbillede, mad eller motion – er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente, at det er muligt at komme over det, og at du ikke er alene.

Mange oplever op- og nedture i forhold til mad, motion og/eller kropsbillede. Når dit forhold til mad, motion og/eller din krop fortsætter med at påvirke dit daglige liv negativt (såsom evnen til at passe arbejde eller skole, socialt samvær, medicinske konsekvenser), kan det være et tegn på, at du bør søge hjælp. Husk, at du ikke behøver at have store problemer eller se ud på en bestemt måde for at søge støtte. Alle fortjener støtte, og det er muligt at komme sig.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg tror, jeg har brug for hjælp?

Det modigste, du kan gøre, er at erkende, at du måske har brug for hjælp, og betro dig til en, du stoler på. At åbne op er ofte den måde, hvorpå du kan begynde at acceptere dig selv, få bekræftelse og komme dig. Du kan vælge forskellige former for støtte afhængigt af dine behov og dit velbefindende. Det er også okay, hvis du ikke er sikker på, hvilke støttemuligheder du har brug for, eller hvor du skal starte. Her er nogle ressourcer, du kan overveje at få hjælp fra:

• Venner du stoler på, familie eller trossamfund. Venner, familie, lærere, trænere, kolleger og/eller et trossamfund (hvis du tilhører et) kan være en god kilde til støtte og inspiration. Selv om de ikke helt forstår, hvad du går igennem, kan de lytte, give dig anerkendelse og støtte samt minde dig om, at du ikke behøver at gå igennem det alene. Det kan også være en stor hjælp at have ressourcer til rådighed forud for samtalen.
• Hjælpelinjer og krisestøtte. Hjælpelinjer kan stille dig om til uddannede fagfolk, der vil stille spørgsmål om, hvordan du har det, om du er i fare for at skade dig selv, og hvilken slags støtte du har brug for. Hjælpelinjer kan også henvise til medicinsk eller psykisk sundhedspersonale.
• Læger eller fagfolk inden for mental sundhed. En praktiserende læge eller psykoterapeut, helst en, der har kendskab til spiseforstyrrelser, kan hjælpe dig med at evaluere ændringer i dine følelser og din adfærd, henvise dig til specialister i spiseforstyrrelser og undersøge behandlingsmuligheder.
• Støtte fra jævnaldrende. At tale med jævnaldrende, der er kommet sig eller er ved at komme sig over en spiseforstyrrelse, kan være opløftende og styrkende. Lokale/nationale støttefællesskaber kan også tilbyde telefonlinjer og støttegrupper med personer, der har levet med mentale sundhedsproblemer.

Hvad kan jeg gøre for at støtte en ven?

Det at være en del af TikToks fællesskab betyder, at du medvirker til, at andre medlemmer af fællesskabet føler sig trygge og får støtte. Vi opfordrer dig til at underrette os, hvis du er bekymret over en anden person på platformen, eller sige til hvis du ser noget, som du ikke synes burde være på TikTok.

Hvis du har en ven, der kæmper med sit forhold til mad, motion eller sin krop, er det let at føle sig overvældet og usikker på, hvordan du kan hjælpe. Her er nogle ting, du kan gøre for at støtte en, du er bekymret for:

• Til venner, der endnu ikke har fået hjælp – start dialogen.
• Lyt med empati og undgå at være dømmende. Undgå at gøre eller sige ting, der kan få din ven til at føle sig skyldig eller flov, såsom at være for kritisk eller komme med simple løsninger som "bare spis". Spiseforstyrrelser handler sjældent kun om mad, men er i stedet en psykisk lidelse, der kan være en overlevelsesmekanisme for dybere følelsesmæssige problemer. Hvis du kommer med nemme og indlysende løsninger, kan det få din ven til at føle sig misforstået. Stil i stedet din ven åbne spørgsmål som "hvordan har du det i dag?". Lyt til deres svar uden at være fordømmende, uden at rette på dem eller afbryde, selv om du ikke nødvendigvis er enig i nogen af de ting, de siger.
• Tilbyd dem at finde ressourcer. Det kan være vanskeligt for personer, der har det svært, at række ud efter hjælp på egen hånd. Du kan spille en vigtig rolle i din vens bedring ved at opfordre vedkommende til at søge professionel hjælp hos en terapeut eller læge, kontakte en hjælpelinje eller tage kontakt til en lokal støttegruppe.
• Til venner på deres vej mod bedring – støt dem.
• Støt deres kamp for at få det bedre. Vær støttende over for din ven, især hvis vedkommende oplever modgang, for vejen til bedring vil hverken være ligefrem eller perfekt. Mind dem om deres fremskridt og succeser, uanset hvor små de er.
• Skift emne, hvis det ikke hjælper. Undgå at kommentere på deres (eller dit eget) udseende, vægt eller mad. Sådanne kommentarer kan opfattes som negative, uhjælpsomme eller få dem til at føle sig usikre. Prøv i stedet at fokusere på de nyttige, ikke-spiseforstyrrede dele af deres liv, herunder deres interesser, personlighed og daglige bedrifter.
• Uanset hvad, så pas på dig selv: Det kræver meget energi at lytte til og støtte dem omkring dig. Det kan gøre dig ked af det eller udbrændt. Hvis du mærker, at det går ud over din egen mentale sundhed at støtte en ven, skal du ikke være bange for at tage en pause, sætte sunde grænser eller tale med en, du stoler på.

Yderligere oplysninger om, hvordan man støtter venner, der oplever psykiske vanskeligheder, findes i TikToks Trivselsguide.

Snak med en professionel

Hvis du overvejer at gøre skade på dig selv, eller hvis din spiseforstyrrelse forårsager alvorlige helbredsproblemer (såsom besvimelse eller hjertebanken), skal du straks kontakte en sundhedsplejerske, alarmcentralen eller en hjælpelinje.

Hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse, eller hvis du er bekymret for en vens eller et familiemedlems velbefindende, kan du overveje at kontakte en voksen, du stoler på eller en støttegruppe for folk med spiseforstyrrelser eller søge professionel hjælp. Nedenfor er nogle ressourcer, der kan hjælpe:

Få mere at vide

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på denne side er kun til informationsformål og oplysning. "Emnesiden om spiseforstyrrelser" bør ikke betragtes som en erstatning for medicinsk, psykologisk eller psykiatrisk diagnose, behandling eller rådgivning. Tøv ikke med at søge professionel lægehjælp eller akut nødhjælp, hvis du eller en anden person befinder sig i en krise, er i fare eller oplever en medicinsk nødsituation. Husk, at du ikke er eneansvarlig for andres sikkerhed – du kan få hjælp.

Dette sikkerhedscenter blev udviklet med ekspertrådgivning fra National Alliance for Eating Disorders.