Trivselsguide

• Undgå at dele detaljer og billeder om selvmordsværktøjer, metoder, placering, noter eller beskeder. Sådant indhold kan være foruroligende og/eller ved et uheld give nye ideer til medlemmer af fællesskabet, som kæmper med problemer. Det er yderst skadeligt at dele detaljer om selvmordsværktøjer og -metoder, og sådant indhold vil blive fjernet fra TikTok. Dette er ekstra relevant for selvmord begået af berømtheder eller kendte personer. Det kunne utilsigtet glamourisere selvmord.
• Undgå at bruge udtryk som “begået selvmord”, “gennemført/mislykket selvmord”, “mislykket forsøg”. Ordet “begået” antyder, at selvmord er kriminelt og knytter et stigma til det. Det kan afskrække selvmordstruede personer fra at søge hjælp. Det rammer også mennesker med pårørende, som har mistet deres kære på denne måde. Sig i stedet “døde af selvmord”. Udtryk som “gennemført” eller “mislykket” angiver selvmord som et ønskeligt resultat.
• Undgå at fremstille selvmord som en glamourøs, romantisk, heroisk eller praktisk mulighed. At fremstille selvmord som en positiv og/eller prisværdig handling kan få andre til at overveje selvmord som en løsning på problemer eller en måde at reagere på udfordringer.
• Undgå at kalde folk, der kæmper med sådanne tanker for “skøre”, “psyko”, “gale” eller “sindsyge”. Det er dømmende ord. De forstærker negative stereotyper og stigmatisering af selvmord og psykisk sygdom.
• Undgå at identificere en enkelt årsag til selvmord og selvskade. Død ved selvmord sker ikke af en enkelt årsag. At forstå og dele den tanke, at selvmord sandsynligvis er resultatet af en blanding af faktorer, kan hjælpe med at rette op på misforståelser og tilskynde til sikre, konstruktive diskussioner.
• Undgå at give forenklede løsninger, som f.eks. “glem bekymringerne, vær glad”, “det skal nok ordne sig”‘, “op med humøret, du skal nok klare det”. Selvom disse sætninger kan lyde opløftende, kan de afvise en persons ikke-positive oplevelser og følelser. Vær i stedet empatisk og anerkend deres følelser og kampe.

• Vi ved, at spiseforstyrrelser er alvorlige psykiske problemer. Overvej at inkludere links til professionelle kilder til hjælp (findes på Tiktoks side med ressourcer om spiseforstyrrelser) i dine indlæg for at lede fællesskabsmedlemmer til pålidelige oplysninger, ressourcer og støtte.
• Fremmelse af og modellering af autentiske og forskelligartede budskaber, der fremmer accept af kroppen, opbygger selvværd og tilskynder til selvmedfølelse, kan gøre en stor forskel i at skabe et omsorgsfuldt og støttende rum på platformen.
• Omtale af forstyrret spiseadfærd og symptomer kan være foruroligende for andre medlemmer af fællesskabet. Selv i videoer, der øger opmærksomheden omkring genopretning eller diskuterer det, opfordrer vi skabere til at undgå at nævne specifik spise- og motionsadfærd. Prøv i stedet at fokusere på virkningen – for eksempel hvordan påvirker problematisk spisning en persons humør, selvværd, venskaber og andre aspekter af livet?
• Før og efter billeder, selv når de fejrer at man er i bedring, kan være vanskelige at se på for folk, der oplever en spiseforstyrrelse. Vægt er ikke en indikator for bedring i forbindelse med spiseforstyrrelser, og vores samfund opfordres til at undgå, at man sammenligninger billeder, når man diskuterer sine oplevelser.
• Tal kan udløse problemer, så det er bedst ikke at nævne nuværende eller tidligere vægt, kalorier, BMI, tøjstørrelser eller andre målinger, der let kan sammenlignes.

• Det er svært at reagere effektivt, hvis du føler dig stresset. Før du gør noget, så træk vejret dybt, slap af i din krop og få ro på dit sind.
• Husk, at ansvaret for andres sikkerhed ikke hviler på dig alene, andre står også klar til at hjælpe. Du behøver ikke deltage i disse samtaler, hvis du ikke føler dig klar til det.
• Tænk igennem, hvilken hjælp du kan yde sikkert, og hvilke ressourcer der findes. Overvej at kontakte en hjælpelinje eller betroet voksen for at snakke med dem om dine bekymringer og få hjælp til at planlægge hvad du vil gøre.
• Nogle finder det nyttigt at samle tankerne og skrive dem ned først.

Når man reagerer og svarer på en person, der har det svært, kan hjælpe dem til at føle sig mindre alene og mere støttet. Her er fem muligheder for at reagere:

1. Hvis du mener, at nogens liv er i umiddelbar fare, kan du overveje at ringe til alarmcentralen, en lokal krisetelefon eller professionel lægehjælp. Det er bedst at gøre dette i samarbejde med den person, der er i krise og at blive hos dem, mens de rækker direkte ud efter hjælp.
2. Hvis en persons liv ikke er i umiddelbar fare, kan du overveje at kontakte en voksen, en lokal kriselinje eller en professionel for at få hjælp.
3. Hvis du ser indhold, der overtræder TikToks Retningslinjer for Fællesskabet, kan du anmelde det i appen ved at følge disse trin. Alle oplysninger vil blive holdt fortrolige og anonyme. Derudover vil den pågældende person modtage lokale kriseressourcer.
4. Hvis du ikke føler dig tryg ved at svare privat, kan du prøve at kommentere offentligt for at dele gratis oplysninger om lokale krise-ressourcer.
5. Hvis du føler dig tryg ved at tale med personen direkte, så fortsæt med at SKABE en forbindelse – helst via en privat besked ifølge disse retningslinjer.

Man skal både lytte og stille åbne spørgsmål. Anerkend personens følelser og vanskeligheder, men undgå at sige, at selvmord eller selvskade er en nyttig eller normal måde at løse problemet. Prøv at holde fokus på den anden person. Selvom du måske ønsker at dele dine egne kampe, kan dette føre til, at den anden part føler sig overset. Undgå at komme med hurtige løsninger på problemer, da dette kan være frustrerende for den enkelte i krise, da vi ikke ved alt om deres situation. Eksempler på empatiske reaktioner:

• “Det er svært, når man føler, at man sidder fast. Nogle gange kan det være svært at se, hvordan man skal komme videre.”
• “Det lyder som om, du gerne vil have, at noget skal ændre sig. Hvad ville du ønske var anderledes?”
• “Det at slå op med kæresten, kan gøre, at man føler sig så alene og adskilt fra de mennesker, man holder af! Hvordan har du klaret det?”

Forskning viser, at det at spørge om selvmord ikke sætter tanken ind i nogens hoved eller øger risikoen. I stedet kan det starte en samtale, der kan medvirke til at redde deres liv:

• Hvis du er bekymret, så spørg direkte, om de i øjeblikket har tanker om selvmord eller at skade sig selv, f.eks. “Har du tænkt på at begå selvmord?” Selvom du tror, at nogen ikke seriøst overvejer det, så spørg dem!
• Hvis de har tanker om selvmord eller selvskade, så spørg, om de har (i) adgang til metoder til at gøre det, eller (ii) har et bestemt tidspunkt og (iii) et sted i tankerne.
• Hvis de nægter at have tanker om selvmord, skal du passe på ikke at reagere fordømmende. Undgå at sige ting som ‘puh, det var godt’ eller ‘gudskelov’. Det er bedst at sige noget i stil med ‘tak, fordi du er så ærlig’. Det fortæller dem, at hvis de har sådanne tanker, kan de trygt sige det til dig.

• At reducere adgangen til metoder til selvmord og selvskade er en af de mest effektive måder at forebygge selvskade på. Hvis du kan gøre det på en sikker måde, skal du reducere adgangen til alt, som personen kan bruge til at skade sig selv.
• Identificer en betroet kontakt, som fællesskabsmedlemmet kan kontakte, hvis tankerne fortsætter eller forværres. Hvis fællesskabsmedlemmet er en yngre person, skal du hjælpe med at identificere en voksen, lokal kriselinje eller professionel, som du har tillid til. Arbejd sammen om at tænke over, hvad de kan sige, og ledsag dem, mens de rækker ud direkte for at starte samtalen. Hvis de har en yndlingslærer, kan det også være en god person at søge hjælp hos.
• Mange finder det nyttigt at udarbejde en liste over 4-5 aktiviteter, som de automatisk kan udføre, når de har det svært. Hvis du støtter nogen, så prøv aktiviteter sammen for at se, hvad der hjælper! En liste over aktiviteter kunne se sådan ud:

1. Drik et glas iskoldt vand og fokuser på de fornemmelser, det skaber
2. Brug 15 minutter på at lære en ny TikTok-dans
3. Tag et langt, varmt brusebad
4. Læs din yndlingsbog igen eller lyt til en glad sang
5. Skriv til dine venner for at få støtte og/eller spørg hvordan deres dag er gået
6. Kontakt en lokal krisehotline for at tale om dine følelser

Giv fællesskabsmedlemmet mulighed for at beskytte sig selv og række ud efter hjælp:

• Hjælp med at overvinde barrierer, der forhindrer dem i at få støtte ved at tilbyde at finde hotlinenumre, terapeuter eller ledsage dem, når de taler med en voksen.
• Sørg for, at de har ressourcerne og værktøjerne til at håndtere op- og nedture. Tilskynd dem for eksempel til at føre en liste over grunde til, at de ønsker at leve, sunde aktiviteter, der får dem til at føle sig godt tilpas, og kontakter, der kan hjælpe dem igennem vanskelige perioder. Det er ikke altid en lineær proces at overvinde tanker om selvmord og selvskade, nogle gange handler det bare om at klare sig igennem en dag ad gangen.