DA

Annoncer og dine data

Vores mål er at hjælpe virksomheder med at nå ud til deres målgruppe på en kreativ og meningsfuld måde, samtidig med at vi giver vores fællesskab kontrol over, hvilke oplysninger der deles. Du kan administrere, hvordan visse data påvirker de annoncer, du ser, gennem privatlivsindstillingerne på din TikTok-app eller din enhed.

Vi anerkender, at digital annoncering kan være kompliceret, men vi mener ikke, at det behøver at være sådan. Vi bestræber os på at kommunikere vores annoncemetoder på en enkel og direkte måde.

Respekt for privatlivet i annoncering

Vi har indbygget respekt for privatlivet i TikTok, så vores fællesskab trygt kan udforske, skabe og nyde mangfoldigt og underholdende indhold. Vi arbejder hen imod at være transparente over for vores brugere om, hvordan vi indsamler, bruger og deler data til annoncering.


Om TikTok-annoncer

Virksomheder viser annoncer på TikTok for at nå ud til deres målgruppe på en kreativ og meningsfuld måde. Dette hjælper med til at gøre brugen af TikTok gratis for vores fællesskab.

Du vil se forskellige slags annoncer, når du bruger TikTok. Alle de annoncer, som TikTok bliver betalt for at placere i brugeres feeds eller på søgesiden, er tydeligt markeret med et "Sponsoreret"- eller "Annonce"-ikon. Du kan interagere med annoncen på stort set samme måde som med indhold, der er slået op af brugere. For eksempel kan du dele, synes godt om, kommentere eller genafspille en annonce, hvis annoncøren aktiverer disse funktioner for en bestemt annonce. Du kan også anmelde annoncen, hvis du mener, at den er upassende.

TikTok-annoncepolitikker bestemmer typen af produkter og tjenester, der kan annonceres på TikTok, ud over den type annonceringsindhold, der er forbudt eller begrænset på vores platform.


Årsager til, at du kan se visse TikTok-annoncer

Vi ønsker, at annoncering forbedrer din TikTok-oplevelse. For at opnå det viser TikTok dig annoncer, der bruger oplysninger, som du kommer med, som vi automatisk indsamler om dig, når du bruger TikTok, eller som annoncører og partnere indenfor annoncemåling deler om dig.

  • Du vil modtage ikke-personaliserede annoncer på baggrund af kategorier af oplysninger, der er alment gældende for dig og andre brugere baseret på konteksten, såsom dit land og sprog, og deklarerede oplysninger, såsom din alder. Ikke-personaliserede annoncer kan være mindre relevante for dig, da disse annoncer ikke er baseret på din tidligere aktivitet.
  • Afhængigt af dine annonceindstillinger kan vi vise dig personaliserede annoncer, som er annoncer, som vi mener, du vil være interesseret i baseret på de oplysninger, vi modtager. Dette kan omfatte oplysninger om dine aktiviteter på appen eller på vores annonceringspartneres hjemmesider og apps eller i deres butikker.


Oplysninger, som vi bruger til alle annoncer

Følgende generelle oplysninger kan blive brugt til at vise dig enten personaliserede eller ikke-personaliserede annoncer.

  • Placeringsoplysninger: Du kan f.eks. se en annonce fra en annoncør, der ønsker at nå ud til TikTok-brugere i Berlin, Tyskland, hvis vi ud fra dine placeringsoplysninger udleder, at du er i Berlin. Få mere at vide om, hvordan placeringsoplysninger indsamles.
  • Sprogoplysninger: Du kan f.eks. se en annonce fra en annoncør, som ønsker at nå ud til spansktalende brugere, hvis dit appsprog er indstillet til spansk.
  • Demografiske oplysninger, som du angiver: Den alder, du angiver, når du tilmelder dig en TikTok-konto, kan f.eks. påvirke, om TikTok viser dig en annonce for en biludlejningstjeneste, der er tilgængelig for personer, som er 25 år eller ældre.


Oplysninger, som vi bruger til personaliserede annoncer

Følgende yderligere oplysninger kan bruges til at vise dig personaliserede annoncer, afhængigt af dine valg vedrørende personliggørelse af annoncer.

  • Demografiske oplysninger, som vi udleder: Vi kan f.eks. udlede dit køn baseret på din aktivitet på TikTok, hvilket kan bruges til at skræddersy de annoncer, du ser. Du kan opdatere et udledt køn til annoncer når som helst i dine annonceindstillinger. Eventuelle opdateringer gælder kun for dine annonceindstillinger og påvirker ikke andre TikTok-tjenester.
  • Oplysninger om interesse og adfærd
    • Aktivitet på TikTok: TikTok kan vise annoncer om ting, du muligvis er interesseret i, baseret på hvilket indhold du ser, søger efter, deler og synes om eller hvordan du interagerer med producent(er), foruden dine tidligere interaktioner med lignende annoncer. En dyrehandel kan f.eks. ønske at annoncere for et udsalg på hundelegetøj til personer, som er interesserede i hunde. Vi kan vise denne annonce til brugere, som syntes godt om en masse videoer, der er tagget med hashtagget "hunde". Eller en outdoor-butik ønsker at annoncere for telte til følgere af producenter, som slår indhold op om udendørs aktiviteter og natur. Vi vil vise denne annonce til følgere af disse typer producenter.
    • Aktivitet uden for TikTok: TikTok kan tilpasse annoncer baseret på de oplysninger, der deles af vores annoncører, partnere inden for annoncemåling og andre partnere. Et modebrand kan f.eks. ønske at promovere deres sommertøjskollektion over for kunder, som tidligere har handlet på deres hjemmeside eller app. Brandet kan dele oplysninger med os, så vi kan vise dets annoncer til de TikTok-brugere, som vi mener, brandet forsøger at nå ud til.
      De delte oplysninger kan omfatte enhedsoplysninger såsom din telefons annoncerings-ID og/eller e-mailadresser og telefonnumre, som er blevet krypteret. Partnere deler muligvis også de handlinger, du foretager på annoncørens app eller hjemmeside, f.eks. om du lægger en vare i en indkøbskurv.

Der er et par måder, hvorpå vores partnere deler oplysninger med os:

      • Integration med TikTok-annoncørværktøjer (såsom TikTok Pixel, API'er), hvorigennem TikTok kan modtage information om bestemte brugeres handlinger på annoncørens websted eller app.
      • Upload af en målgruppefil, der indeholder enhedsoplysninger eller krypterede kontaktoplysninger, som TikTok kan matche til sine brugere for at oprette en målgruppe, som annoncøren kan henvende sig til.
      • Vi kan bede deres partnere indenfor annoncemåling om at sende os data, der er indsamlet på annoncørens vegne, om deres brugeres aktiviteter og begivenheder på annoncørens hjemmeside eller app.

For yderligere oplysninger om de typer af data, der kan bruges til at vise annoncer, se vores Privatlivspolitik. Bemærk, at TikTok kun bruger oplysninger, der deles af annoncører, partnere inden for annoncemåling og andre partnere, når de accepterer at overholde vores vilkår, der beskytter dit privatliv. Du skal gennemgå den gældende privatlivspolitik for alle hjemmesider og annoncører, med hvem du interagerer.


Deling af data med partnere inden for annoncemåling

Vi hjælper annoncører med at måle effektiviteten af deres annoncer på TikTok, som f.eks. om en gaming-apps annonce resulterede i flere downloads af deres app. For at gøre dette deler vi oplysninger om dine synspunkter eller interaktioner med annoncer med vores annoncørers målingspartnere, som er virksomheder, der hjælper annoncører med at forstå, hvorvidt deres annoncer opnåede deres markedsføringsmål. Partnere indenfor annoncemåling har forbud mod at bruge eller dele sådanne data til nogen andre formål. Annoncører deler også oplysninger om dine aktiviteter på deres apps eller hjemmesider eller i deres butikker med disse partnere, som derefter fastslår, om disse aktiviteter kan tilskrives en annonce, du har set på TikTok. Dette hjælper med at holde annonceringen på TikTok relevant og gør, at TikTok forbliver gratis for alle brugere.

Kontrol over din annonceoplevelse

Vi leverer produkter og oplysninger for at hjælpe folk med at forstå, hvordan annoncering på TikTok fungerer – herunder hvilke data der bruges til at vise dig annoncer, og hvem der betaler for de reklamer, du ser.

Om denne annonce

Med funktionen "Om denne annonce" kan du finde flere oplysninger om, hvordan en annonce blev tilpasset ved hjælp af forskellige målretningsoplysninger, der er valgt af annoncøren, som f.eks. placeringsoplysninger, aldersgruppe, oplysninger om udledt køn, udledte interesser og oplysninger om din adfærd baseret din aktivitet både på og uden for TikTok. Du kan f.eks. se en annonce for hundelegetøj, hvis du har interageret med videoer med hashtagget "hunde" eller besøgt en hjemmeside for en dyrehandel, som har TikTok Pixel installeret. Du kan klikke på knappen Del nederst til højre i annoncen eller foretage et langt tryk på annoncevideoen for at finde "Om denne annonce".

Om annoncøren

For at gøre det mere transparent for dig, hvem der betalte for den annonce, du har set, har vi inkluderet en offentliggørelse "Om annoncøren" i "Om denne annonce". Du vil kunne se annoncørens navn, den person, som betalte for annoncen, hvis det er en anden end annoncøren (hvilket muligvis oversættes til engelsk, hvis det er relevant), navnet på det land, hvor annoncøren tilmeldte sig TikTok, og et kontrolelement til at deaktivere annoncørens annoncer i et vist tidsrum.

Din annoncekontrol

For at gøre dig i stand til at kontrollere din annonceoplevelse på TikTok tilbyder vi en værktøjspakke i "Indstillinger og privatliv" til at hjælpe dig med at tilpasse, hvilke personlige annoncer du ser.

I "Annoncer" har du mulighed for at administrere, hvordan vi bruger data til at skræddersy annoncer til dig. Som beskrevet nedenfor kan denne indstilling variere fra område til område.

  • Deaktiver en annoncør: Hvis du ønsker at tage en pause fra at se annoncer fra en bestemt annoncør, kan du "deaktivere" en annoncør, så vedkommendes annoncer ikke vises for dig i 28 dage, i "Annoncer- >Annoncørindstillinger".
  • Ryd din aktivitet uden for TikTok: Du kan rydde aktivitet, som annonceringspartnere har delt med TikTok vedrørende dig, og som kan være blevet brugt til at vise dig annoncer, i indstillingerne "Annoncer->Din aktivitet uden for TikTok". Du kan rydde din aktivitet hver 24. time.
  • Opdater dine annonceinteresser: Du kan se og justere de interessemålrettede kategorier, som TikTok udleder, og som bruges af annoncører til at sende dig målrettede annoncer i "Annoncer->Sådan bliver dine annoncer tilpasset dig".
  • Ændr sprog: Hvis du ønsker, at dine annoncer bliver vist på et andet sprog, kan du ændre indstillingen for dit appsprog i "Sprog".
Administration af databrug til annoncer i forskellige områder
EØS, Storbritannien og Schweiz
  • I EØS, Storbritannien og Schweiz kan du kontrollere de annoncer, som du ser, på følgende måder.
    • Først skal du besøge siden Indstillinger og privatliv > Annoncer i din TikTok-app.
    • Brug indstillingen "Personlige annoncer" til at bestemme, om dine aktivitetsdata på og uden for TikTok skal bruges til at vise dig personlige annoncer. Med denne indstilling kan du slå personlige annoncer helt fra. Du vil stadig se annoncer, men de kan være mindre relevante for dig.
  • Hvis du bruger iOS 14.5 eller nyere, kan du gå til dine privatlivsindstillinger og give TikTok forbud mod at spore din aktivitet på tværs af andre virksomheders apps og hjemmesider. Når denne iOS-indstilling er slået fra, vil den have forrang over de indstillinger, du har valgt i appen.
  • I Android kan du gå til dine privatlivsindstillinger og vælge at slette eller nulstille annoncerings-ID'et, som er en identifikator, der kan bruges til at spore din aktivitet på tværs af forskellige apps.
Andre områder
  • Besøg siden Konto > Indstillinger og privatliv > Annoncer i din TikTok-app for at ændre, om de annoncer, du ser på TikTok, kan skræddersys bedre til dine interesser baseret på data, som annonceringspartnere deler med os vedrørende din aktivitet på deres apps og hjemmesider. Du vil altid se annoncer baseret på, hvad du foretager dig på TikTok.
  • I iOS, version 14.5 eller nyere, kan du gå til privatlivsindstillingerne og give TikTok forbud mod at spore din aktivitet på tværs af andre virksomheders apps og hjemmesider. Når sporing er slået fra, vil denne iOS-indstilling have forrang over de indstillinger, du har valgt i appen, og indstillingen for målrettet annoncering beskrevet ovenfor vil ikke være tilgængelig. Hvis du ønsker at aktivere målrettede annoncer baseret på din aktivitet uden for TikTok, skal du slå sporing til for TikTok i din iOS-enheds privatlivsindstillinger.
  • I Android kan du gå til dine privatlivsindstillinger og vælge at slette eller nulstille annoncerings-ID'et, som er en identifikator, der kan bruges til at spore din aktivitet på tværs af forskellige apps.


Kan jeg blokere eller anmelde en annonce?

Selvom du ikke kan fravælge at se nogen som helst annoncer på TikTok, kan du påvirke de typer annoncer, du ser, ved at give feedback til TikTok om annoncen eller annoncøren.

Anmeld en annonce:
  • Klik på ikonet Del nederst til højre på annoncen > Vælg Anmeld > Følg vejledningen på skærmen
  • Langt tryk på annoncevideoen > Vælg Anmeld > Følg vejledningen på skærmen
Skjul en annonce:
  • Klik på ikonet Del nederst til højre på annoncen > Vælg "Ikke interesseret" > Følg vejledningen på skærmen
  • Langt tryk på annoncevideoen > Vælg "Ikke interesseret" > Følg vejledningen på skærmen


Relaterede links